Leanebell.org

Leanebell.org

Om bloggen leanebell.org

Bloggen er skabt for at dele min kreativitet og en hverdag på landet og hvad jeg ellers får tiden til at gå med ud over den karriere jeg har valgt.

Jeg elsker at tage fotos, så min blog er nok mere sigende i billeder end i tekst - man kan vel kalde det en insta-blog?

Projekt hest

UdendørslivPosted by Lykke Leane Bell Sat, March 18, 2017 16:14:12
En af de største årsager til, at vi flyttede på landet var at få vores hest Andy hjem. Dette blev en realitet i januar 2017, hvor folden og laden (løsdrift) stod færdig og Andy kunne flytte ind.

Men heste må ikke stå alene og vi manglede dermed en selskabs hest, som kunne stå sammen med ham. Efter meget søgen efter nogen der gerne ville af med deres hest, besluttede vi at køre til Odense og kigge efter en hest på nyt-hestelivs internat. Nyt-hesteliv.dk formidler heste og ponyer fra dyreværnssager, lukkede rideskoler, dødsboer mv.

Vi så den fineste fjordhest stå blandt ponyerne. Vi trak hende indenfor og hun blev striglet og vi var enige om, at hun skulle med hjem til os og bo sammen med Andy. Hvad vi ikke vidste var, at hun i 3 år har gået sammen med en lille shetlænder, som ikke ville vige fra hendes side. Så før vi havde set os om, havde vi ikke fået én men hele to heste med hjem.

Fjordhestepigen Rine, lille hvide Stjerne og Andy har siden da stået sammen og er blevet rigtig gode venner. Det har været det hele værd at få de heste hjem og skønt at gå derude blandt dem.